Styrkelse af socialt partnerskab netværk

Projektet, som er beskrevet i Ger nr. 60, side 3-5, går i korte træk ud på at støtte lokalt baserede selvhjælpsaktiviteter for 1.200 fattige familier i 5 lokalområder i Mongoliet.

Familierne er de primære aktører i selvhjælpsaktiviteterne. Det betyder, at medlemmerne planlægger, organiserer, evaluerer og fører regnskab og tilsyn.

Bulgan Njama
har været i Mongoliet for at gennemføre det første kursus for projektdeltagerne. Projektets mongolske samarbejdspartner er den mongolske NGO ”Social Partnership Network” (herefter SPN), som blev etableret i 2004.

Organisationen
der har 15 lokalafdelinger, er forholdsvis ny og uden store erfaringer inden for bistandsprojekter. Projektet skal derfor ligeledes arbejde på at styrke og udvikle organisationen fremover.

Om forberedelsen
Projektet er stadig i en forberedelsesfase. Hele foråret og sommeren 2007 har været kendetegnet ved en del rejser og møder i de 5 lokalområder henholdsvis i Orkhon, Dornogobi og Dundgobi aimags og Nalaikh , Khan Uul distrikter af Ulaanbaatar.

Selvhjælpsgrupper
Lokalt har de nyetablerede projektbestyrelser arbejdet intenst på at etablere 2 selvhjælpsgrupper i hvert område. Efter en del head-hunting og mange samtaler er der hyret en facilitator til hvert af de 5 lokalområder. Facilitatoren arbejder på at skabe overblik, varetage opgaven som formidler og skabe rammer for effektive møder og diskussioner.

Alle facilitatorer - på nær èn - har fået et mindre kontor ved Baga/Khoroo administrationen. En af facilitatorerne har fået kontor ved distriktets voksenuddannelsescenter.

Facilitatorer – projektets ildsjæle lokalt
De 5 facilitatorer har meget forskellig baggrund. I Orkhon har facilitatoren arbejdet som bygningsarbejder og har i flere år på frivillig basis arbejdet som gruppeleder ved sin Baga (den mindste administrativ enhed i kommuneadministration i byen Erdenet).

I Dornogobi
har facilitatoren en baggrund i regnskab og økonomi. I Dundgobi er facilitatoren en tidligere folkeskolelærer. I Nalaikh distrikt har facilitatoren studeret sprog på universitet. I Khan Uul distrikt har facilitatoren arbejdet med et låneprojekt for en international organisation.

Karakteristisk
for alle 5 facilitatorer er, at de er enlige kvinder i alderen 21-37 år. Et par af dem er blevet enker i en tidlig alder. De virker alle meget engagerede og forventer sig meget af projektet. Projektet kan desværre ikke lønne dem, men de modtager et fast beløb om måneden, svarende til 70$ til dækning af transport, telefon og andre udgifter.

Projektet betaler deres rejseudgifter til og fra Ulaanbaatar, når de skal på kurser og vejledningsmøder. Vi håber, at vores 70$ dækker udgifterne, da de alle på nær èn også har mindreårige børn, som de skal forsørge.

Den centrale projektbestyrelse
En central projektbestyrelse er blevet etableret i løbet af sommeren. Den består af en række eksperter, og den ledes af parlamentsmedlemmet for Den demokratiske Sammenslutning hr. Lhamba.

Lhamba er desuden formand for bestyrelsen for Mongolian Association for Primary and Secondary School Development, som er Dansk Mongolsk Selskabs mongolske samarbejdspartner på projektet ”Skoleudvikling i landdistrikter i Mongoliet”.

På denne måde håber vi på at kunne sikre samarbejde og koordinering mellem vores to projekter i Mongoliet.

Kursus
Det første kursus for repræsentanter for lokalafdelinger, selvhjælpsgrupper og facilitatorer fra de 5 lokalområder fandt sted i dagene 8. oktober -14. oktober 2007 i Ulaanbaatar.

Kurset havde 30 deltagere. Bortset fra èn mandlig deltager var alle andre kvinder i alle aldre med meget forskellig baggrund og livserfaringer. Størstedelen af underviserne var ligeledes kvinder.

Det er nok et meget typisk billede af Mongoliet i de senere år: Kvinderne er alle steder, bare ikke i parlamentet.

Aftalt kursusdisciplin
blev overholdt under hele kurset. Hver eneste dag kl. 9.00 sad alle i Damost’s store kursuslokale. Mobiltelefonerne var slukkede, og man lyttede opmærksomt på oplægsholderne.

Kursuslokalet emmede af optimisme, entusiasme og energi. De tekniske hjælpemidler blev flittigt benyttet, og de gjorde ikke kurset mindre spændende.

Underviserne
var dygtige og velforberedte. Det viste sig også at være stor succes at invitere to andre organisationers repræsentanter til at fortælle om deres egne erfaringer.

Gæsteoplægsholdere
Den ene af de to gæsteoplægsholdere fortalte om etablering af Lokalt baseret Organisation (CBO) i Ulaanbaatars Songinokhairkhan Distrikt. Forkvinden fra organisationen ”Gender Center for Sustainable Development” havde valgt at kalde sit 2 timer lange og meget interessante oplæg for ”Lokalsamfundets Deltagelse og lokalt Ejerskab”.

Den anden gæsteoplægsholder – en tidligere ansat i FN- fortalte om et andet og ligeledes meget interessant FN finansieret projekt. Projektets formål var at definere en egnet metode for cost-effective anvendelse af midler til lindring af fattigdommen blandt de fattige i Ger kvarterer ved støtte til lokal deltagelse og engagement. Dette projekt startede en betydelig lokal udvikling baseret på deltagelse og fællesopsparing.

Det viser sig, at vores projekt har mange fællestræk med begge projekter. Film for deltagerne vedrørende det sidstnævnte projekt blev fremvist om aftenen.

En hel dag blev brugt til fremlæggelse af projektdokument og gennemgang af forberedelsesfasen centralt og lokalt.

Undervisning
Derudover var der undervisning i emner som civilsamfund, fortalervirksomhed, empowerment (hvilket betyder socio-økonomisk, politisk styrkelse, bemyndigelse, selvstændiggørelse), facilitering, monitorering, evaluering, exit strategi, accountability (hvilket betyder ansvarlighed, gennemskuelighed), selvhjælpsgrupper, lån og opsparing samt regnskab.

Under kurset var der ligeledes gode muligheder for diskussion og erfaringsudveksling. Især facilitatorerne var meget glade for at mødes med ligestillede fra andre lokalområder, og de benyttede enhver lejlighed til at snakke sammen.

Kurset afsluttedes
med forslag til detaljerede projektplaner i lokalområderne. Deltagerne fik mange vejledningsmaterialer og modeller til videre arbejde lokalt. Alle emnerne var meget relevante.

Undervejs under kurset opsamlede de ansatte på Damost kursusoplæg, gruppediskussioner, vejledninger og modeller til en stor ”bog”, som omdeltes til deltagerne efter kurset. Det obligatoriske opstillingsbillede blev ligeledes taget, og alle fik et billede med hjem.

Storgruppe og lillegruppe
Der er oprettet 2 store selvhjælpsgrupper (storgrupper) i hvert af de 5 involverede aimags. Hver storgruppe består af max. 40 medlemmer. I startfasen har storgrupperne dog lidt færre medlemmer.

Det hænger sammen med kravene om at indføre opsparing som et vigtigt princip, som sikrer større gruppestabilitet og projektejerskab. Vi forventer, at storgruppen vil vokse med tiden, såfremt projektet får gode resultater.

Storgruppen splittes yderligere til flere mindre grupper afhængig af opgaverne, naboskab og fælles forståelse. Grupper med 5-8 personer udgør en lillegruppe.

Storgruppens opgave er at planlægge/koordinere aktiviteter, føre diskussion i det store rum, arbejde med fortalervirksomhed og deltage i kurser.

Gruppelederen
i storgruppen vælges en gang om året. Alle opfordres til at melde sig til SPN som medlem. Storgrupperne drøfter under hele projektet projektets exit strategi. Det er projektets mening, at projektet udvikles til en CBO (lokalt baseret organisation).

Den lokale afdeling af SPN og selvhjælpsgrupperne udgør tilsammen en CBO med mulighed for etablering af en lån- og sparegruppe, som ejes af medlemmerne på længere sigt.

Opsparing, lån mm
Det tog lang tid at finde en passende model for det praktiske arbejde. Da projektet involverer mange personer i spredte egne er det af stor betydning at have en velovervejet planlægning og forberedelse for at undgå for mange fejl. Vi har igennem længere tid haft møder med lokale bankfolk og andre eksperter samt studeret andres erfaringer.

På baggrund af rigtigt mange diskussioner har vi nu udarbejdet regler og vejledninger vedrørende lån, opsparing, lokal lånekomite og formular til lånekontrakt.

I lokalområderne
er der nedsat en lokal lånekomite, der administrerer og behandler låneansøgninger lokalt. Medlemmerne i den lokale lånekomite består foruden facilitator, gruppeformænd og en repræsentant fra den lokale SPN af en række relevante folk fra det lokale aimag/distrikts myndigheder og en repræsentant fra Khan Bank.

I Khan Bank åbner selvhjælpsgrupperne konti og her administreres opsparing, långivning og tilbagebetaling. Banken har afdelinger i alle lokalområder, og er derfor velegnet til sådanne projekter.

Lånet
ydes til lillegruppen, der består af 5-8 personer, der bærer et kollektivt ansvar for tilbagebetaling af lånet. Gruppens medlemmer optager lånet på skift i henhold til de udarbejdede regler.

Lånet ydes først, når gruppen er stabil, har haft en regelmæssig opsparing (dagligt og ugentligt) og har deltaget i et kursus vedrørende lån, opsparing og regnskab. Inden lånoptagelse skal hvert medlem have opsparet 10% af den samlede lånebevilling på 100.000 tugrik (ca. 100$).

Efter flere diskussioner blev vi enige om, at opkræve 1,5% i rente om måneden, som sættes på gruppens konto.

Renten anvendes til dækning af manglende tilbagebetaling af eventuelle ikke-betalere eller til dækning af lokale udgifter i forbindelse med administration af lån og opsparing.

Der er i øvrigt udarbejdet detaljerede regler og vejledning om lån og opsparing samt detaljeret vejledning for regnskabsføring og -aflæggelse i forbindelse med administration af lån.

Projektet
har engageret en lokal ekspert, som har været meget hjælpsom med kurser for vores ansatte om lån og opsparing. Hun har stor erfaring fra NGO arbejde i Usbekistan, Kyrgyzstan, Mongoliet, etc. Hun tilknyttes projektet som rådgiver i 2 måneder.

Hovedkontoret
Hovedkontoret er det gamle Damost og der sidder næsten de samme folk som før. En ny ½ tids kontormedhjælper er ansat. Det er en ung nyuddannet matematiker. Det viser sig, at hun er en meget effektiv og initiativrig pige, og det giver store lettelser i mange situationer.

Vi har i lang tid søgt en EDB ekspert, men uden det store held. Banker, mobilselskaber og andre private firmaer tilbyder for attraktive lønninger. Til vores store held kom vores tidligere tekniske ansvarlige tilbage efter 3 år i en bank.

Der er nu i alt 6 ansatte, inklusive de 2 halvtidsansatte. Dagene er fyldt med travlhed, og i den første tid har det også krævet en del rejseaktivitet, møder, workshops og debat med borgere og organisationer i lokalområderne samt med relevante NGO’er i Ulaanbaatar

Vores egne børn
Vores tidligere (gade)børn er heller ikke glemt. De har det alle godt, selvom vilkårene i hjemmene er mere end beskedne. Damost kontakter dem regelmæssigt, og de fleste er blevet tilknyttet kortere eller længere faglige kurser. De efterhånden voksne unge er meget glade for kontakten.

En japansk kirke
har ydet støtte til praktiske kurser for vores børn. Min gamle veninde, som bor i Tokyo, er dybt engageret i en lokal Baptist kirke i sin fritid. Kirken havde stor sympati for projektet, og derfor har de besluttet at bidrage til afviklingen af projektet.

Dansk Mongolsk Selskabs
indsamlede penge støtter familierne med penge til brændsel i den kolde vintertid, tøj og andre fornødenheder. Vi passer naturligvis på, at de ikke vænner sig alt for meget til almisser.

Derfor er det stadig vigtigt at fastholde dem på ordentlig uddannelse/undervisning og et fast job. Ved en anden lejlighed kan Ger’s læsere få historierne om de børn og unge, som vi har så svært ved at glemme.