Skoleudvikling i landdistrikter
Projektet startede i 2000 og har til formål at støtte udviklingen af skoler i landdistrikterne.
Fra 2000 til 2004
indgik 40 skoler i projektet. Projektet er blevet forlænget yderligere fire år og udvidet til at omfatte 80 skoler.
Projektet arbejder blandt andet med at udvikle undervisningsmaterialer, efteruddanne lærere, forbedre samarbejde mellem skole og lokalsamfund og støtte børn fra fattige familier med at anskaffe de mest nødvendige materialer til deres skolegang.
Hele skolesektoren
i Mongoliet er ved at blive reformeret. Det russisk inspirerede skolesystem var meget effektivt men også meget topstyret. I dag skal kommunikationen mellem skoleleder og lærere, og mellem lærere og elever ikke længere være envejs.
DMS's skoleprojekt
I Dansk Mongolsk Selskabs skoleprojekt prøver lærere og skoleledere kræfter med dialog og udveksling af ideer. Det fører til konstruktive samarbejder, hvor alle parter bliver inddraget i beslutningsprocesserne, og erfaringen viser, at det øger arbejdsglæden og kvaliteten af undervisningen.
Skoleudvikling i landdistrikter
Indsatsen er fokuseret på skoler i landdistrikterne, hvor befolkningen er hårdest ramt af følgerne af de markedsøkonomiske reformer, der blev indledt i 1990.
Med kollektivismens endeligt blev mange nomader tæt på subsistensløse, og deres børn droppede ud af skolen for at hjælpe til med dyrene.
Samtidig forfaldt skolerne og der var ingen midler til vedligeholdelse, skolebøger, teknisk udstyr eller opvarmning.
Med donorbistand er Mongoliets skoler så småt ved at være i funktion igen, og staten har endvidere bekostet byggeri af nye.
Projektet i praksis
Skoleudviklingsprojektet har tilført de deltagende skoler midler til vedligeholdelse, udstyr, nutidige lærebøger, opvarmning og varmt tøj til børnene, men det har været mindst lige så vigtigt at efteruddanne både skoleledere og lærere.
Omkring 600 lærere fra projektskolerne har været på kurser, seminarer og workshops, hvor bl.a. danske gæstelærere har undervist i moderne pædagogik og undervisningsmetoder.
Demokratisering
ligger som et underliggende tema for hele skoleudviklingsprojektet, og det er et vigtigt element, at alle involverede parter får gjort sig erfaringer med at få medansvar for og indflydelse på udviklingsprocessen.
Før reformeringen
af skolesektoren blev undervisningsmetoder dikteret fra toppen, men på projektskolerne i dag bliver der udvekslet ideer og erfaringer mellem skoleleder og lærere, og der bliver samarbejdet.
Lærerne kan sætte deres personlige præg på undervisningen, og erfaringen viser, at det ikke blot øger egen arbejdsglæde, men det gør også undervisningen mere vedkommende for eleverne.
På projektskolerne
er der sket et betydeligt løft i børnenes præstationer, og antallet af elever, der dropper ud af skolerne i utide er faldet til nul på næsten alle projektskolerne.
En stærkt medvirkende årsag til det gode resultat er også, at forældrene bliver inddraget i børnenes skolearbejde. Forældreinddragelse har været endnu et af de vigtige formål med skoleudviklingsprojektet.
Forældrebestyrelser
Der er dannet forældrebestyrelser med reel medindflydelse, og forældrene tilbydes korte undervisningskurser, så de kan komme på niveau med deres børn og diskutere skoleopgaverne med dem.
Forældrenes øgede opmærksomhed på skolen og dens udvikling smitter af på hele lokalsamfundet, og der er sket en målbar styrket opbakning og støtte til de fleste projektskoler.
Projektets partnere
Skoleudviklingsprojektet er en forlængelse og en udvidelse af Danidas bilaterale støtte til Mongoliets skolesektor i perioden 1992-1999.
Det aktuelle projekt
er blevet realiseret på initiativ af Dansk Mongolsk Selskab og gennemføres i nært samarbejde med Copenhagen Centre for Educational Development, CICED.
Samarbejdspartnerne
på mongolsk side er Mongolian Association for Primary and Secondary School Development, MAPSSD, og Mongoliets pædagogiske universitet. Her er ikke mindst rektor for det pædagogiske universitet, Professor Jadambaa, og den lokale administrator Fru Altanzuul drivende kræfter for projektets gennemførelse.
Den danske projektleder er Johnny Baltzersen, leder af CICED ved CVU København & Nordsjælland.
