Om DMS
 

Selskabet består af privatpersoner, institutioner, organisationer og arbejds-pladser med interesse for mongoler.

Selskabet er uafhængigt af religiøse, politiske og økonomiske særinteresser.




Velkommen

Oct 30, 2016

Socialt Partnerskabsnetværk - status og fremtidsudsigter


Kategori: General
Skrevet af: dms

Siden 1997 har Dansk Mongolsk Selskab været engageret i socialt arbejde i Mongoliet. Det seneste 4-årige projekt, Styrkelse af Partnerskabsnetværk i Mongoliet, udløber i år, hvilket rejser spørgsmålet om projektets videre skæbne. Med den ændrede prioritering i dansk udviklingsbistand er perspektiverne for dansk finansiering af lignende projekter i fremtiden yderst begrænsede. Hvilke konsekvenser vil det få for de mange lokalsamfundsprojekters levedygtighed?

Bulgan Nyama, projektleder og næstformand for Dansk Mongolsk Selskab, vil redegøre for de opnåede resultater og sætte pejlemærker ud for den fremtidige overgang til en selvbærende projektudvikling baseret på mongolsk egenfinansiering. Bulgan suppleres af to af projektets rådgivere Povl Anker Andersen og Jes Colding.

Fra Mongoliet deltager Tungalag Nyama, formand for Mongolsk Dansk Selskab, samt Oyunsuren, projektrådgiver, og Oyungerel, regnskabsfører.

Mødested: Medborgerhuset, Danasvej 30B, 2. sal, Frederiksberg (indgang i passagen til højre - elevator)

Mødedato: lørdag 5/11 kl. 16-18

Entré: Gratis adgang - alle er velkomne!



.


Følg os på facebook

.


Se medlemsfotos