Nyhedsarkiv

Aug 21, 2015

Jubilæumsreception


Kategori: General
Skrevet af: dms

Dansk Mongolsk Selskab markerer sit 25 års jubilæum med en reception i de historiske rammer i Asia House, ØK’s første hovedsæde. Vi har den store ære og glæde at kunne byde selskabets første æresmedlem HKH kronprins Frederik velkommen til receptionen. Andre medlemmer af det officielle Danmark, som selskabet har samarbejdet med gennem tiden, vil blive indbudt til at festligholde jubilæet. Mongoliets ambassadør til Danmark, HE Zorig Altai, vil holde en tale om selskabets virke og betydning for samarbejdet mellem de to lande. Alle medlemmer af Dansk Mongolsk Selskab inviteres til at deltage i receptionen. Særskilte indbydelser vil blive udsendt senere på året.

Receptionen afholdes torsdag den 8. oktober kl. 15-17 i Asia House, Indiakaj 16, 2100 Kbh.