Nyhedsarkiv

Jan 3, 2015

På fuglekig i Mongoliet


Kategori: General
Skrevet af: dms

Mongoliet er et spændende land – også for ornitologer. Det skyldes ikke mindst, at der findes så mange forskellige naturtyper i landet, fra den sibiriske taiga i nord til Gobiørkenen i syd. Her findes enestående fugle som reliktmågen og mongolløbekragen.

H. G. Karlsson vil vise billeder og fortælle om Mongoliets fugleliv. Han tager os med til steder som lærkeskoven i Terelj, dalstien i Gobi Altai, Yolum Am, den store fuglesø Böön Tsagaan Nuur og hans egen favorit, Khangaibjergene.

H. G. Karlsson, der er rejseleder for Sveriges Ornitologiska Förenings rejsebureau AviFauna, taler et letforståeligt svensk.

Medlemsmødet finder sted lørdag d. 24. januar kl. 15-17 i Medborgerhuset på Danasvej 30B, Frederiksberg.