Categories: General
      Date: Apr 30, 2016
     Title: Ny formand og næstformand i Dansk Mongolsk Selskab

DMS' bestyrelse har konstitueret sig med en ny formand og næstformand på sit bestyrelsesmøde torsdag den 27. april, som var det første møde efter generalforsamlingen den 5. marts 2016.

Ny formand er Henrik Madsen (51), som afløser Rolf Gilberg (74), der er medstifter af DMS og har været formand siden selskabets stiftelse i 1990. Henrik Madsen er desuden nyt bestyrelsesmedlem i DMS, som han har været menigt medlem af siden 2003. Sammen med KFUM-spejderne har han været med til at drive et organisationsudviklings- og udvekslingsprojekt med Scouts of Mongolia. I sit arbejdsliv er Henrik Madsen chefkonsulent i Region Hovedstaden.

Ny næstformand er Bulgan Njama, som er medstifter af DMS og projektansvarlig for selskabets udviklingsprojekter i Mongoliet. Bulgan Njama afløser som næstformand Jan Koed, der fortsat varetager posterne som kasserer og redaktør af medlemsbladet Ger. Bulgan Njama er født i Mongoliet og uddannet sociolog. Hun har arbejdet med uddannelsesplanlægning, sociale projekter og træning og uddannelse af socialarbejdere.

Bestyrelsen består udover de tre nævnte af otte medlemmer, heriblandt et andet nyt bestyrelsesmedlem, filmproducer og -instruktør Michael Haslund-Christensen, der er honorær konsul for Mongoliet til Danmark. Se bestyrelsens medlemmer her.

 

Ved formandsskiftet overrakte DMS' formand siden 1990, Rolf Gilberg (stående), selskabets nye formand, Henrik Madsen (siddende), en rytterstatur af Djengis Khan og en mongolsk medalje, som begge tilhører DMS' formand. Bestyrelsesmedlem Anita Garbers overværer ceremonien. Foto: Jan Koed.