Zavhan Aimag

Provinsen Zavhan Aimag ligger i Mongoliets nordvestlige hjørne og har i nord på en kort strækning grænse til Rusland. I syd grænser provinsen til Gov'altai Aimag.

Mod vest ligger Hovd Aimag og Uvs Aimag, mens mod øst er Hövsgöl Aimag, Arhangai Aimag og Bayan-Hongor Aimag.

Zavhan er 82.200 km² (eller knap dobbelt så stort som Danmark) med en befolkning på ca. 88.500 mennesker, hvilket svarer til en stor dansk provinsby.

Det administrative center ligger i byen Uliastai, som er 1.750 meter over havet, og 984 km vest for Ulaanbaatar. Byen er omgivet af bjerge hele vejen rundt og har et frisk, men tørt klima.

På grund af ufremkommelighed er det et isoleret sted. Byen deles i 2 af floden Chigistei Gol. I en ger-bydel mod nord ligger et lille tempel, Dechindarjaa Hiid, som blev åbnet i 1990 på det sted, hvor der tidligere havde været et tempel. Det har nu 30 munke.

Den næststørste by, Tosontsengel, er vokset op omkring et stort savværk, som ligger 180 km nord for hovedstaden. Provinsen består af 22 sum.

Hangai Bjergene fylder godt op i den østlige del af provinsen med de sneklædte Otgon Tenger Bjerge (3.905 meter over havet), som de højeste.

Hangai Bjergene er mest dækket med skov og rimelige store floder så som: Ider, Tes, Zavhan og Hungui udspringer fra disse bjerge.

Der er mange varme kilder og mineralske kilder. Den bedst kendte hedder Otgon Tenger kilden, hvor der er anbragt et stort sanatorium.

Den vestlige del af provinsen består for det meste af halv- og helørkener i en forsænkning med mange saltsøer og sandklitter, hvor det kun regner et par gange om året.

For nomadedriften er får vigtigst. Provinsen har flest får blandt alle Mongoliets aimag'er.

Zavhan Aimag er nok den mindst besøgte aimag på grund af det vanskelige terræn.