Töv Aimag

Töv Aimag ligger midt i Mongoliet med Selenge Aimag mod nord, Hentii Aimag og Dornogov Aimag mod øst, Dundgov Aimag mod syd og Övörhangai Aimag og Bulgan Aimag mod vest. Töv Aimag betyder »central« og fylder 81.000 km2 (knap dobbelt så stor som Danmark).

Provinsen afvandes af Tuul-floden, som løber fra øst mod vest og er 820 km lang. Den er Orchon-flodens største biflod. Tuul-floden afvander et område i Hentii-bjergene på 50.000 km2.

Den deler Töv-provinsen i 2 forskellige landskaber. Den nordlige del rummer en del af Hentii-bjergene, som er dækket af skov med alpintundra over trælinien.

Provinsens højeste top hedder Asralt Hairhan (2.800 meter over havet). Den sydlige del er fyldt af bløde bakker, hvoraf Bogd Uul ligger lige syd for Ulaanbaatar, som er placeret midt i Töv Aimag uden at være en del af aimagen.

Bogd Uul er et 41 km2 stort fredet område beboet af 120 fuglearter, 45 forskellige slags dyr og 215 plantearter, hvoraf flere end 90 er medicinplanter.

Zuunmod: Töv Aimag ligger uden om Ulaanbaatar og har sin egen hovedstad Zuunmod med ca. 20.000 indbyggere. Den findes i en lille dal i Bigh Uul-bjergenes udløbere 43 km syd for Ulaanbaatar.

Zuunmod er langt roligere end den nationale hovedstad, hvor de fleste attraktioner findes. Den har dog et lille museum, som fortæller om provinsens flora, fauna, geologi og historie.

Baganuur: Teknisk set ligger byen Baganuur ikke i Töv Aimag. Den er en del af Ulaanbaatar, selv om den ligger 100 km øst for hovedstadens centrum.

Årsagen er, at Baganuur-området leverer kul til Ulaanbaatars kraftværker og centralvarmesystem. Baganuur (betyder: lille sø) har et indbyggertal på 16.000 og blev grundlagt i 1978, da kulminen for alvor tog fart.

Den gamle gerby på stedet, hvor folk har boet i århundreder, blev kaldt »Gun Galuut Nuur« (den dybe sorte sø). Der er faktisk to små søer.

Ikke langt derfra løber Mongoliets længste flod, Herlen Gol, forbi. Lokalt er man stolt af, at den berømte mongolske forfatter Natsagdorj er født på dette sted.

Baganuur er delt i to områder, »Den nye By« (Naran der betyder sol) og »Gerbyen« (Nuur der betyder sø).

De ligger 15 km fra hinanden. Den nye By er hovedbyen, som ligger tættest på jernbanen, der er 3 km borte. Baganuurs eksistensgrundlag er kulminen med 1.500 arbejdere.

Minen er en »strip«-mine. Det betyder, at man fjerner det øverste muldlag og synliggør kullet i stedet for at lave minegange. Kuldepotet er 20 km langt og 15-200 meter dybt.

For tiden leveres 6 mio. ton årligt. Det betyder, at minen vil tømmes efter 60-100 år. Kullet er af typen lignite, der er temmelig blød kul, som brænder ved en lav temperatur.

I juni 1992 forlod russerne den største militærbase i Mongoliet. Den var nabo til byen. Nogle af de 19 forladte bygninger er blevet overtaget af fabrikker og arbejderboliger. Der er endda en jordlandingsbane.

Nær Gerbyen ligger et nyt, lille tempel, Yonhor Shadiv Darjaalan, som blev grundlagt i 1990. Det oprindelige tempel i området blev ødelagt i 1937 under den stalinistiske hetz.

Manzshir Hiid: Omkring 5 km nordøst for Zuunmod ligger klosteret Manzshir Hiid, bygget i 1733. Engang boede her 300 munke. Men også det blev lagt i ruiner i den stalinistiske periode i 1930’erne.

Det var et flot tempel i smukke omgivelser. Det ligger på en klippekant med en storslået udsigt over en dal med små vandløb og fyrreskov mellem store klippestykker.

Da jagt er forbudt i dalen, er den fyldt med dyr. Man er i gang med at genopbygge templet. Da området kun ligger 50 km fra Ulaanbaatar bliver det besøgt af en del turister.

De 4 hellige bjergtoppe: Omkring Ulaanbaatar befinder der sig fire bjergtoppe, som anses for at være hellige. Det er: Tsetseegun, Chingeltei, Songino Hairhan og Bayanzurh. De ligger næsten i de fire kompaspunkter.

Tsetseegun (2.256 meter over havet) er den højeste top i Bogd Uul.

For helt at nyde det smukke landskab med masser af skov, må man være tæt på. Lidt øst for ligger en mindre top (2.003 m.o.h.) Shavart (betyder »Mudder-bjerget«).

Chingeltei (1.949 m.o.h.) ligger nord for Ulaanbaatar med en pæn skov på toppen. Songino Hairhan ligger vest for Ulaanbaatar. Navnet betyder »løgbjerget«.

Bayanzurh ligger øst for Ulaanbaatar. Navnet betyder »rig hjerte bjerg«. Det er det mindste af de hellige bjerge.

Seværdigheder: Provinsen har mange historiske mindesmærker og steder, hvor historiske begivenheder har fundet sted.

Der er rester af forhistoriske Hun-byer (Guadov, Tereljiin, Dörvöljiin, Gazar og andre). Der er ved Nalaih et monument for en tyrkisk fyrste, Ton’yukuk, omkring 50 km øst for Ulaanbaatar.

Ved den nedre del af Tuul-flodens løb findes ruiner af byer (Tsagaan Baishin og Harbuhyn Balgas) anlagt i 1600-tallet og forbundet til khalkhaprinsen Tsogt Taij.

Terelj: Omkring 80 km nordøst for Ulaanbaatar ligger et meget smukt område, som befolkningen fra hovedstaden ofte tager på udflugt til.

For millioner af år siden blev noget af jordens indmad mast op i den frie luft. Disse klippeformationer er meget fantasifulde.

Nogle ligner dyr, for eksempel en kæmpestor skildpadde eller en liggende kamel.

På en høj klippekant ser det ud, som om der sidder en munk og læser en bøn. I nogle af disse klippeformationer er der huler. Området har hotel og restaurant og gerer til turister.

Der er pyntet med skulpturer visende nomader og deres dyr. Der er også cementfigurer af dinosaurer. Området ligger i 1.600 meters højde og er køligt om sommeren.

Erhverv: Provinsens økonomi drejer sig mest om at levere produkter til Ulaanbaatar og servicerer den transmongolske Jernbane. Hovederhverv er nomadedrift med får, kvæg og heste.

Den har den tredje største mængde heste af alle provinser. Der er også en hel del landbrug, hvor der dyrkes korn, kartofler og grønsager. Ved Nalaih er der en gammel kulmine, som leverer kul til elværkerne i Ulaanbaatar.

Der er en kalkfabrik ved Tsagaanbulag. Af nyere dato er en kraftstationen i Baganuur, som får kul fra den lokale mine. Lige syd for Ulaanbaatar ligger der ved Hötöl en kalk- og cementfabrik.