Övörhangai Aimag

Övörhangai aimag betyder »Syd Hangai«. Aimagen ligger midt i Mongoliet og som den eneste aimag omgivet af seks andre aimager, fra nord med uret: Arhangai, Bulgan, Töv, Dundgov’’, Ömnögov’ og Bayan-Hongor. Provinsens 63.500 km2 dækker stort set alle naturzoner, der findes i Mongoliet, fra skov og steppe til ørken.

Den østligste ende af Hangais skovklædte bjerge rager ind i den nordvestlige del af provinsen. I den sydlige del af aimagen ligger dele af de nøgne bjerge Baga Bogd og Arts Bogd, som tilhører Gov’altai-bjergsystemet.

Langs de nordlige skråninger af Hangai-bjergene løber Orhon-floden, hvor den har et 24 m højt vandfald, Ulaan Tsutgalan, et af aimagens seværdigheder. Ikke langt derfra ved Hujirt findes en kendt kilde med mineralsk vand og et sanatorium.

Erhverv: Aimagens hovederhverv er husdyrhold, især får og heste. Med 1,2 mio. får ud af 1,8 mio. husdyr er aimagen det næststørste fåreholderområde. Med vand fra Orhon-floden dyrker man 30.000 hektar land med foderafgrøder.

Befolkning: Hovedparten af aimagens befolkning på 97.000 er khalkha-mongoler. Provinsens administrationscenter ligger i Arvaiheer, som ligger ved Ongiin Gol-floden.

Arvaiheer, som ligger 430 km sydvest for Ulaanbaatar, er en almindelig by uden særlige seværdigheder. Mod nord breder byen sig ud på en grøn bølgende steppe, typisk for det centrale Mongoli.

I den sydlige del af byen løber floden Ongi Gol, men byen strækker sig ud i det uendelige flade Gobi. Byen har et lille museum, som fortæller om Hangai-regionen og om Gobi. Det har en god samling udstoppede dyr.

I Arvaiheer ligger et tempel, Gandan Muntsaglan Hiid, som er relativt stort, byens størrelse taget i betragtning. Det oprindelige tempel blev ødelagt i 1937. Det nuværende tempel blev åbnet i 1991 og har 40 munke.

Kharakorum (Harhorin): Harhorin var Chinggis Khans hovedstad i 1200-tallet. Der er dog intet tilbage af khanens gamle hovedstad. De sidste rester brugte man i 1580’erne til at bygge Erdenezuu med.

Det kan være, at man med arkæologiske udgravninger vil kunne finde rester af den gamle by. Det eneste synlige, der er tilbage, er to stenskildpadder, som har været fodstykke for et stort skilt. Den ene ligger øst for Erdenezuu, den anden ligger på en bakketop syd for byen.

Den nuværende by ligger godt i en dal ved Orhon-floden, hvor dalen munder ud i en uendelig steppe. Der er kun 400 km til Ulaanbaatar ad en asfalteret vej, så mange turister besøger byen.

Syd for byen ligger en stor sten i form af en penis i en dal, som har form af et kvindeskød. Stenen gik i stykker i 1960’erne.

Erdenezuu Hiid: Khalkhamongolprinsen Abadai Khan besøgte Khukhu Khoto og talte både med Altan Khan og den 3. Dalai Lama. Abadai Khan blev begejstret for de nye ideer og så i den tibetanske form for buddhisme en mulighed for at forstærke sin magt i Ydre Mongoli.

I 1586 grundlagde Abadai Khan det første kloster, Erdenezuu (Erdeni-yin-juu), i Ydre Mongoli en halv kilometer fra Chinggis Khans gamle hovedstad Kharakorum. Den lå på det tidspunkt i ruiner.

Man lånte uhæmmet byggemateriale fra ruinerne til byggeriet af Erdenezuu, så at Kharakorum stort set forsvandt fra jordens overflade. I hver sin store stupa ligger Abadai Khan og hans søn Dhüring Khan begravet.

En stupa er en religiøs mindestøtte, som kan rumme asken af en fornem person, en lama eller et religiøst relikvie. Stupaer findes i alle størrelser fra små på få centimeters højde til store på op til 25 meters højde. Stupaer findes i eller ved templer eller stående på særlige hellige steder ude i naturen, hvor man vil give et offer.

Mange stupaer symboliserer de fem elementer, som mennesket ifølge lamaismen styres af. Den nederste sektion symboliserer jorden. Oven på den står en kuppel (symbolet på vand). Derover en slank, lagdelt hals (symbol på ild). Øverst sidder en halvmåne (symbol på luft) og en kugle (symbol på æter).

I tidens løb blev Erdenezuu delvis ødelagt, når krig hærgede området. Klosteret blev flere gange genopbygget eller restaureret, for eksempel i 1760-1796, 1808-1814 og 1944-1947.

Siden 1942 er klosteret blevet et offentligt, statsligt museum, hvor der nu kommer ca. 10.000 besøgende om året. Der pågår en konstant vedligeholdelse. Bygningerne er bygget i mongolsk, tibetansk eller kinesisk stil. Erdenezuu dækker et område på 400 m gange 400 m.

Det er stadig omgivet af en hvidkalket mur med en port i hver af de fire sider og forsynet med 108 stupaer hele vejen rundt. 108 er et helligt tal for lamaismen, fordi den buddhistiske »bibel« er skrevet i 108 bind. Lamamunke med høj rang og prinser fik deres aske begravet i sådanne stupaer. Klosteret rummede tidligere 60 store og små templer, hvoraf der nu kun er få tilbage.

Disse er restaureret og indrettet som museer med store samlinger af imponerende religiøse genstande fra forgyldte buddhafigurer til farvestrålende vægmalerier (thangka). I klosteret er der også manuskripter på mongolsk, tibetansk, kinesisk og arabisk, hvoraf en del er fra 1200-tallet og 1300-tallet.

Maan’tiyn Höshöö: Dette er et monument fra år 731 med tyrkisk inskription. Nu er det blandt de bevaringsværdige kulturmonumenter i Mongoliet under FN’s beskyttelse.

Shant Hiid: Dette kloster ligger mellem Kharakorum og Hujirt. Tidligere var der en del klostre i området, men de blev alle ødelagt i 1930’erne. I 1647 besøgte den berømte mongolske kunstner og religiøse leder G. Zanabazar Shant Hiid. I klosteret findes genstande som Zanabazar har lavet.

Som andre steder blev klosteret ødelagt i 1937, bygningerne brændt af og munkene sendt bort. I hemmelighed videreførte fem munke det religiøse liv med fare for deres liv. Klosteret er blevet sat i stand efter 1990 og har nu 50 munke. Ikke alle bygninger er restaurerede endnu.

Hujirt: Ved Hujirt ligger en lille græslandingsbane, hvor fly starter og lander uden besvær. Byen er ikke stor, men kendt for sine varme kilder med mineralsk vand, som kan helbrede næsten alt. Mellem flyvepladsen og byen ligger et bjerg, hvor der står en figur af en hjort på toppen.

Derfra kan man se nogle gamle før-mongolske grave ved bjergets fod. Hujirt ligger 54 km sydvest for Kharakorum og 427 km sydvest for Ulaanbaatar.

82 km vest for byen er Orhon-flodens vandfald, som er omkring 25 m. Mængden af vand i faldet afhænger af årstiden. Sent på sommeren er der kun lidt vand. Landskabet er meget smukt.