Hövsgöl Aimag

Hövsgöl Aimag i det nordlige Mongoliet blev grundlagt 10. april 1931. Den fylder et område på 109.000 km², eller 2,5 gange så stor som Danmark.

Aimagen har navn efter en af Mongoliets største søer, Hövsgöl, "Mongoliets Blå Perle", der har et areal på 2.760 km². Søen er 136 km lang nord-syd og 37 km bred øst-vest.

Midt på er søens største dybde på 262 meter, 90 vandløb flyder ud i søen, og Egiyn Gol giver afløb. Det er en af verdens største ferskvandssøer og den blev dannet for 6-8 millioner år siden.

Hövsgöl Aimag har en meget smuk natur med skovklædte bjerge, søer og vandløb. Naturen er meget anderledes end i mange andre dele af Mongoliet.

Der vokser sibirisk lærk, birk, fyr og grantræer, og det er hjemsted for mange sjældne vilde dyr så som hjorte, elg, vildsvin, bjørne og så videre. Skind fra zobel og bisamrotte er nogle af de vigtigste eksportvarer i Mongoliet. Der er masser af fisk i søer og floder.

Det er meget koldt om vinteren, hvor temperaturen falder helt ned til -40° C - -50° C, og om sommeren op til +15°C - +20°C. Størstedelen af aimagens område har permafrost og ligger i en højde af 1.500-2.000 meter over havet.

Der er mange kolde og varme kilder med mineralsk helbredende vand. Området er rigt på mineraler, for eksempel asbest, fosfor, grafit, kul, marieglas og marmor.

Hövsgöl Aimag har en befolkning på 111.800 personer fordelt på 28.000 familier. Indbyggerne tilhører befolkningsgrupper som: Khalkha, Khotgoit, Urianhai, Dörvöd og Buryat, hvis hovederhverv alle er hyrdedrift og jagt. Mængden af tamdyr er 5.111.326, heri er medregnet 168.585 heste, 6.219 kameler, 3.255,305 køer, 283.598 geder og 997,619 får.

I de sidste 200-300 år har Hövsgöl været et travlt handelscenter. I begyndelsen af det 20. århundrede havde omkring 100 udenlandske firmaer til huse der. Det var mest kinesiske og russiske firmaer.

Før 1921 revolutionen lå der mere end 60 buddhistiske klostre med over 7.000 munke, men i de efterfølgende år blev alle klostrene ødelagt. Men under det nuværende demokratiske system er man igen begyndt at genopbygge klostre.

Efter 1921 revolutionen blev der skabt 18 landsbrugs kooperativer og en statsgård, et uldvaskeri, fabrikker der forarbejder foder og tømmer, samt flere mindre industriforetagender.

Her i 1992 er mange foretagender gået i stå på grund af mangel på elektricitet, reservedele og råmateriale. Mange foretagender er blevet privatiseret.

Grænsebyen Hanh har indtil i dag været et vigtigt handelscenter for grænsehandel mellem Mongoliet og det tidligere Sovjetunionen. Men handelssamkvem mellem de 2 lande er faldet drastigt de sidste 2-3 år. Nu er mange af indbyggerne i Hanh arbejdsløse.

I dag er der omkring 20 private foretagender, som arbejder med at opdrætte dyr. Der er ved at opstå en del landbrugskooperativer, hvis medlemmer også begynder at eje dyr. Landbruget i Hövsgöl Aimag har 20.813 ha under dyrkning. Korn dyrkes på de 20.578 ha, kartofler på 157 ha og grønsager på 60 ha.

I 1992 høstede bønderne i Hövsgöl Aimag tilsammen 21.895 tons korn, 115 tons kartofler og 62 tons grønsager. Desuden blev der fremstillet 146 tons smør og gravet 72 tons kul i aimagen.

I Hövsgöl Aimag er der 36 skoler for de 11-19 årige med 1103 lærere og et totalt antal studenter på 18.000. Der er 15 læger for hver 1.000 personer.