Erdenet

I 1974 blev byen grundlagt 370 km nordvest for Ulaanbaatar mellem floderne Selenge og Orhon. Erdenet er vokset op omkring en kobbermine.

I 1975 fik byen med minen status af egen aimag direkte under regeringen. Der bor nu omkring 70.000 mennesker.

Byen har et minemuseum, oprettet af Sovjet. Det fortæller om minens tilblivelse og dens produkter.

Erdenet ligger i en bjergdal omkring 1.300 m.o.h. Der er koldt om vinteren (gennemsnit på -17° C) og køligt om sommeren (snit på 15½° C). Erdenet er en by, som fylder meget, og opdelt i 6 mindre centre. Jernbanestationen ligger 10 km vest for centrum.

Erdenet har en af verdens største kobberminer. Kobber- og molybdæn-minen producerede i 1980'erne 16 millioner tons malm om året. Det udgjorde 90 % af Mongoliets minedrift, og det meste blev eksporteret til Sovjetunionen. Der blev fra 1981 eksporteret kobbermalm (30 % kobber).
 
Da Sovjetunionen og Mongoliet var på god fod, blev der sendt masser af russiske teknikere til Erdenet, som blev det mest russificerede sted i Mongoliet, og det mest velhavende.

Efter 1990 er Japan blevet meget interesseret i minen. Således eksporteredes 60.000 tons i 1991 til Japan, halvdelen blev sendt gennem Rusland, den anden halvdel gennem Kina.

På grund af minen fik byen i 1977 en jernbanesidelinie til den transmongolske jernbane. Der er selvfølgelig også asfaltvej til byen, ligesom den har en lufthavn.

Ca. 6 km fra minen lå Lam Hiid (Mændenes kloster). Det blev grundlagt i 1896, men ødelagt i 1922 under revolutionskampene, og er ikke blevet genopbygget.
 

Læs mere på: