Dornogov' Aimag

Det ukendte hjørne i sydøst: Blandt Mongoliets 18 provinser - de såkaldte aimag - er Dornogov' nok én af de mindst kendte. Men paradoksalt nok er den samtidig et af de områder, som masser af turister har set. Det er nemlig her, den Transsibiriske Jernbane går på vejen fra Ulaanbaatar til Zamyn Uud på grænsen til Kina.

Det er husdyrbruget, der er rygraden i aimagens økonomi. Der findes for øjeblikket over 800.000 dyr. Det er først og fremmest får (430.000); geder (200.000); heste (knap 80.000); køer (ca. 70.000) og kameler (ca. 35.000).

Dornogov' eller Øst-Gobi er Mongoliets femtestørste provins. Den blev grundlagt i 1931 og består af 75 små, administrative enheder, som huser 11.400 familier - eller et samlet befolkningstal på 47.700 (1994). Selve arealet er på ca. 115.000 km²; altså godt og vel 2,5 gange Danmarks størrelse. Alene navnet - Gobi - leder tanken hen på sand.
 
Og gobi betyder da også ørken, selv om det ikke helt er sandørken, sådan som vi ser det i Sahara eller tilsvarende steder. Gobi er i virkeligheden det samme som "grå sten"; en slags flad steppe, der består af sand, grus og sten. Selve Gobi dækker 30 % af Mongoliets areal, men der er kun sand-ørken med store "dyner" eller klitter i 3 % af Gobi-området. Her i Dornogov' dækker den egentlige sandørken knap 5 % af arealet.

Ca. 80 % af Dornogov' aimag kan bruges til sparsom græsning. På knap 5 % kan man dyrke lidt korn og foder. Og på ca. 14 % af arealet vokser der zag - en særlig hårdfør træart. Men ellers findes der en del klipper - en del af dem med tegninger udført af fortidens jægere. Der findes rester af dinosaurer og af forstenet skov.

Der er med andre ord tale om et land for de hårdføre. Overfladevand findes så godt som ikke. Til gengæld er der en del mineralske kilder og småsøer, som befolkningen fra de ældste tider har brugt til medicinske formål.

Ørkenområdet ligger i en højde af 950 meter i gennemsnit, og det er udsat for ekstreme temperaturer: Den højeste temperatur ligger på +41° C (i juli); mens januar dykker ned på -43° C. Et udsving på 84°, men dog et årsgennemsnit på hele +23° C.

Vilde dyr og husdyr: Der findes i alt ti dyrereservater, hvoraf de tre er egentlige vildtreservater. Her findes ræve, ulve, harer, antiloper, vilde bjerggeder, æsler, los, ørne og gribbe. En del af disse dyr hører til de truede dyrearter.

Produktionsvirksomhed: Man producerer ikke mindre end 560.000 tons uld! Heraf er knap 210.000 tons kameluld. 300.000 tons kommer fra fårene, og knap 40.000 tons er kashmire-uld. Hertil skal så lægges 4.328.700 tons kød, læder og huder.

Husdyrholdet og fødevareindustrien klarer den væsentligste del af økonomien, derudover findes der en del minedrift (kobber, molybdæn, salt, olie, kul osv.). En del udenlandske selskaber er allerede gået i gang med nærmere efterforskning, men aimagen har stærkt brugt for yderligere bistand fra udlandet. For eksempel ønsker man at arbejde med forskning inden for vind- og solenergi, hvor man let kan levere "råmaterialer" til. Den gennemsnitlige vindhastighed på årsbasis er 4,7 meter i sekundet. Og solen - ja, den skinner fra en skyfri himmel et sted mellem 230 og 260 dage om året.

Bycentre og befolkning: Provinsens hovedstad hedder Sainshand. Den ligger - med sine 17.000 indbyggere - så nogenlunde i centrum af Dornogov'. I dag ligger byen som en station ved banelinjen på vejen mellem hovedstaden og den kinesiske grænse.

Byens navn betyder "Den gode Dam", hvilket nok antyder, at stedet har ligget på karavaneruten mellem Beijing og Urga. I dag kan byen minde om en oase, men alt vand kommer fra dybe boringer i undergrunden. Sovjet anlagde i sin tid en militærbase i området - men den er for længst fjernet. Sainshand har 17.000 indbyggere (1994).

Lidt over 20 % af befolkningen bor i byer i de forskellige kommuner. Og over 40 % bor ude på landet - det vil sige spredt i selve området. Til de 90.000 skoleelever har man for øjeblikket 450 lærere. Man regner med, at ca. 5 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Med den nye tid er der fulgt en stigende kriminalitet. Hovedsageligt på grund af de mange turister, der rejser med jernbanen, men også på grund af den stigende grænsehandel.

Dornogov' deltager for øjeblikket i tre internationale programmer. Det ene drejer sig om voksenuddannelse af kvinder. Det er det såkaldte "Gobi-kvinde-program" under UNESCO. Det andet er det DANIDA-financierede skoleprogram. Og endelig deltager man i et FN-program, der har til formål at hjælpe husmødre med børnepasning og huslig økonomi.