Darkhan-Uul

I 1997 besøgte flere delegationer fra Mongoliet Danmark. For eksempel repræsentanter for Darkhan-Uul Aimag. Gruppens tolk fru Batdulam Jambadoo, der til daglig fungerer som Darkhans koordinator for samarbejde med udlandet, udtalte:

"... Vi vendte tilbage til Mongoliet den 28. september 1997 sammen med to danske konsulenter. De har nu opholdt sig i Darkhan i to uger, så derfor har jeg haft et par uger med travlhed.

Hvis De har nogle forslag til samarbejde med Darkhan, så er vi meget interesseret i at høre om det. Det gælder også, hvis De i fremtiden får kendskab til nogen, der er interesseret enten i at investere i Mongoliet eller etablere et joint venture. ...

Venlig hilsen, Batdulam Jambadoo, Koordinator for samarbejde og forbindelse med udlandet"

Darkhan ligger i Selenge Aimag, som er den første provins i Mongoliet, man kommer til, hvis man rejser med den transsibiriske jernbane fra Moskva. Selve grænsebyen hedder Suhbaatar/Sühbaatar. Den er opkaldt efter Mongoliets frihedshelt Sukhe med tilnavnet Baatar; det vil sige "helt" (1893-1923). Byen Suhbaatar er Selenge provinsens hovedstad.

Trods sin placering i Selenge hører Darkhan imidlertid ikke under Selenge Aimag. Den har en særlig status som autonom kommune og er derfor direkte underlagt centralregeringen i Ulaanbaatar.

Darkhan er med sine over 80.000 indbyggere ikke alene Mongoliets næststørste by. Den er også en af de yngste, idet den store nye bydel er anlagt som et samlet projekt, der blev planlagt i sovjettiden af russiske byplanlæggere og ingeniører.

Tanken var, at der i området ved Selengefloden og ganske tæt ved jernbanen skulle opføres en stor industriby, der både kunne forsyne Mongoliet og Sovjets sibiriske provinser med industriprodukter.

Byggeriet startede i 1961 med støtte fra Sovjet og en del af østblokkens lande. Det foregik på en øde slette, hvor der i omegnen kunne hentes rigelige mængder af kalk, sand, ler, mergel og kul.

Herfra skulle Mongoliet i første omgang forsynes med materialer til opførelse af boligblokke efter sovjetisk standard. På længere sigt var det imidlertid tanken at gøre byen til et industrielt centrum, hvilket det valgte bynavn også fortalte. Darkhan betyder nemlig "Grovsmeden".