Bayan Ölgii Aimag

Denne aimag længst mod vest ligger i den højeste del af de mongolske Altaibjerge. Den grænser op mod russisk Sibirien mod nord; ligger spids mod spids med Kasakhstan i vest og har Dzungariet i den kinesiske provins Sinkiang (Xinjiang Uygur Zizhiqu) som sin sydlige nabo.

Det er et bjergrigt område på omkring 46.000 km². De højeste toppe, der dækkes af evig sne, når op over 4.000 meter over havet, for eksempel Tavan Bogd, Möst, Tsengel Hairhan og flere andre. Her findes Mongoliets vestligste punkt, Maant Uul, som ligger, hvor breddegraden 48°58' længdegraden 87°44'.

Mongoliet har to tidszoner. Der er således en forskel på en time mellem de tre vestlige aimags (Bayan Ölgii, Uvs og Hovd) og resten af landet - der følger Beijing-tid. Mens størstedelen af landet har en tidsforskel på UTC+8 timer (tidligere GMT+8), så er tiden i de 3 provinser mod vest UTC+7 timer.

De mongolske Altaibjerge er Mongoliets største bjergsystem. Området kaldes ofte "Det mongolske Tibet", og som i Tibet er landet stort set uden træer. Til gengæld er der bjerge, klipper og stenørkener.

Tavan Bogd, (det vil sige "De 5 Helgener"), når en højde på 4.374 meter over havet. Stedet kaldes også Nairamdal, det vil sige "Venskabs-toppen", fordi den grænser op til 3 nationer. Fra Tavan Bogd, som ligger i den højeste del af landet, strækker bjergsystemet sig mod sydøst og deler sig i talrige bjergrygge.

Mod nordvest er bjergkædens bredde ca. 350 km, mens den mod sydøst snævres ind til ca. 150 km's bredde. Gennemsnitshøjden er 3.000-3.500 meter over havet. Bjerget Mönh Hairhan når en højde på 4.200 meter over havet.

Altai afgrænses mod nordøst af den store sænkning, der kaldes De store søer. I Tavan Bogd bjerggruppen findes Mongoliets længste gletsjer, Potanin, der er ca. 20 km lang. Der findes ca. 200 gletsjere i området, og de dækker sammenlagt et areal på ca. 500 km². Asiens vandskel følger bjergryggen langs de højeste bjerge her i det mongolske Altai.

Beliggenheden her i centrum af Asien har gjort området til et mødested for flere folkeslag. Hovedparten (ca. 95%) af de ca. 100.000 indbyggere er kazakker. De taler et tyrkisk sprog, og de er muslimer. De sidste 5% er etniske mindretal fra Halh, Urianhai, Dörvöd og Torguut.

Kazakkerne begyndte at komme her omkring 1840. De var nomader, der lod dyrene græsse på sæterne om sommeren, mens de tilbragte vintertiden i selve Kasakstan eller i den kinesiske Xinjiang-provins. Efter den mongolske revolution i 1921 blev Kina, Rusland og Mongoliet enige om at trække en permanent grænse. Det forhindrede dog ikke kazakkerne i at leve på tværs af grænserne helt frem til 1930.

I 1931 blev Chandman' Uul aimag delt i 3 (Bayan Ölgii, Hovd og Uvs). Samtidig blev Bayan Ölgii reserveret som fast hjemsted for kazakkerne. Ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 fik den tidligere unionsrepublik Kasakhstan selvstændig status.

Det fik en stor del af Mongoliets kazakker til at forlade Bayan Ölgii for at bosætte sig i det nye hjemland. Bayan Ölgii har derfor - som den eneste mongolske aimag - oplevet et dalende folketal. Forbindelsen til Kasakhstan udvides stadig, og man kan nu telefonere direkte mellem de to områder.

Bayan Ölgiis administrative center ligger i byen Ölgii, der samtidig er hele regionens kulturelle centrum. Her udgives avisen Zhana Umer ("Det nye Liv"), som er skrevet på kazakkernes sprog, der også er områdets talesprog. Dette betyder, at besøgende fra andre mongolske aimags kan have svært ved at gøre sig forståelige, når de besøger Bayan Ölgii.

Der undervises nu på kazak-sproget fra 1.-4. klasse, hvorefter undervisningssproget er mongolsk. Man har hidtil brugt det kyrilliske alfabet, men har nu ændret skriftsproget, dels til det oprindelige kazak-alfabet med 42 tegn (som er udviklet fra arabisk), dels til de traditionelle, mongolske skrifttegn.

I Stalin-tiden blev kazakkernes moskeer jævnet med jorden, men i 1992 startede man opførelsen af en ny moske i Ölgii. Samtidig fandt den første pilgrimsrejse til Mekka sted, efter 66 års pause.

Bayan Ölgii betyder "Det rige Land", men ironisk nok er det i denne aimag, der findes den højeste arbejdsløshed i Mongoliet. Økonomien er først og fremmest baseret på kvægopdræt. Der findes over 1,5 million stykker kvæg, især geder og får. Desuden er der en del vilde får. De findes i "Altaibjergenes rygrad" i et område, der hedder Höh Serhiin Nuruu. Det er nu omdannet til et særligt naturreservat.

Det bjergrige terræn med mange gletsjere egner sig ikke til landbrug, men der dyrkes dog lidt korn til foder i floddalene. I Ölgii forsøger man sig med lidt småindustri. Der findes kraftværk, som udnytter jordvarme, og der er - naturligvis - et uldvaskeri.