Bayan-Hongor Aimag

Bayan-Hongor betyder »rig gyldenbrun«. Det hentyder ikke til ens hudfarve, men til farven på heste. Provinsen fylder 116.000 km2 eller 2½ gange Danmark og har en befolkning på omkring 75.000 indbyggere.

Bayan-Hongor Aimag ligger klemt inde mellem 5 andre aimager i det sydlige Mongoliet og deler helt i syd grænse med Indre Mongoliet i Kina. Mod vest ligger Gov’altai Aimag og Zavhan Aimag, mod nord ligger Arhangai Aimag og mod øst ligger Övörhangai Aimag og Ömnögov’ Aimag.

Fra nordvest til sydøst ligger Ektagh Altai-bjergene eller de mongolske Altaibjerge, som i aimagen lidt længere østpå flader ud i Gobi. Bjergene når op i 4 km’s højde med pashøjde mellem 2,9 og 3,2 km. Bjergene er mest opbygget af granit, gnejs, glimmerskifer og lerskifer. De sidste bakker af denne bjergkæde, her kaldet Gobi Altai, når helt til Indre Mongoliet.

En stor flod, Baidrag Gol, afvander de sydvendte skråninger af bjergkæden Hangai Nuruu. Floden løber gennem masser af canyon’er. En af de bedst kendte er Galuutyn Havtsal (Ande canyon). Floden ender sit løb i en stor saltsø, Boon Tsagaar Nuur. Floderne i Mongoliet løber enten nordpå til Ishavet, ofte gennem Bajkalsøen, andre løber østpå til Amurfloden og ud i Stillehavet, endnu andre løber ingen steder hen, men ender i saltsøer lokalt.

Den sydligste del af aimagen blev i 1975 sammen med et større område i nabo aimagen, Gov’ Altai Aimag, gjort til et beskyttet landområde, især med henblik på at beskytte plante- og dyrelivet. Det betyder begrænset adgang for turister og jægere. I 1991 bestemte FN at »Store Gobi«, som området officielt kaldes, skulle være et internationalt biosfære-reservat, det fjerdestørste biosfære-reservat i verden og det største i Asien.

»Store Gobi« er delt i 2 områder, hvoraf kun den østligste del af Syd Altai Gobi (440 km2) ligger i Bayan-Hongor Aimag på grænsen til Indre Mongoliet. Det andet område, Djungari Gobi (88 km2), ligger 300 km længere mod vest på grænsen mellem Gobi Altai og Khovd aimager. Områdets højeste punkt når op til 2.695 m over havet, mens det laveste punkt kun er 583 m over havet. Danmarks højeste bakke er 173m over havet.

Forskere har i »Store Gobi« fundet 410 arter planter, 49 arter pattedyr, 15 arter padder og over 150 arter fugle. Mens Syd Altai Gobi er ubeboet, bortset fra parkfolk og grænsevagter, så besøges Djungari Gobi hvert år af hyrder med deres dyr.
Der findes mange sjældne dyr som for eksempel vildæsler (hulan), vildkameler (havtagai), gobibjørn (mazaalai) og masser af gazeller.

Aimagen er kendt for sine mineralske kilder, især de varme kilder i Shargaljuut, hvor vandet er omkring 40° C, dog visse steder helt op til 95° C. Mongoliet har ved disse varme kilder opført et stort sanatorium.

Hovedstaden, som har samme navn som aimagen, Bayan-Hongor, blev grundlagt i 1942 og er administrationscenter. Den har nu omkring 20.000 indbyggere. Den lokale industri beskæftiger sig mest med tømmer og fødevarefremstilling. Byen ligger 630 km sydvest for Ulaanbaatar.

I 1991 byggede man af mursten et ger-formet tempel, Lamyn Gegeenii Dedlen Hiid, hvor der er omkring 40 munke. Et gammelt tempel af samme navn lå engang 40 km øst for byen. Det var stort og havde omkring 10.000 munke og var et af Mongoliets største klostre.

Som det gælder mange andre templer og klostre, blev det ødelagt i 1937 af de mongolske myndigheder. Munkene blev enten slået ihjel eller sendt bort og omskolet til andet arbejde. Bygningerne blev totalt jævnet med jorden. Byens lille museum, der ligger i byparken, fortæller mest om den lokale flora og fauna.