Arkhangai

Arhangai Aimag grænser op til 5 andre provinser. Mod nord ligger Hövsgöl og Bulgan, mod syd ligger Övörhangai og Bayan-Hongor, og mod vest Zavhan.

Hangai Bjergene løber på langs af provinsen parallelt med Altai Bjergene. Hangai Bjergenes højeste punkt er Otgon Tenger (4031 meter over havet), som altid er dækket af is og sne med rimeligt store gletsjere.

Bjergene har bløde former og er faldende i højde mod øst. Jordens vandskel går gennem disse bjerge, så afvanding nord for bjergene løber til Ishavet, mens afvandingen syd for løber mod det Indiske Ocean. De nordvendte skråninger har tæt skovbevoksning, mens de sydvendte er træløse. Det skyldes tilstedeværelsen af vand eller mangel derpå.

Arhangai Aimag kaldes især i turistlitteraturen for Mongoliets Svejts, men uden sne og isklædte bjergtoppe. Det er et udtryk for, at det er et meget smukt område.

Arhangai betyder "nord Hangai", fordi det meste af provinsen ligger på de nordlige skråninger af Mongoliets flotte Hangai Nuruu (Hangai Bjerge), som er de næsthøjeste bjerge i Mongoliet. De får rigeligt med regn, så landet er meget grønt med skov og eng.

Arhangai Aimag fylder 55.000 km² som afvandes af floderne Tamir, Chuluut og Orhon, som alle er bifloder til Selenge Floden. Orhon er den største biflod fra højre side til Selenge og udspringer i Hangai Bjergene. Den afvander et areal på 132.000 km² og er 1.124 km lang.

Et af aimagens smukke steder er søen Terhiin Tsagaan Nuur (Horgo), som er blevet dannet ved at vulkansk lava har skabt en dæmning på tværs af Sumangiin Gol Floden, som har skabt en dyb canyon gennem et basaltlag.

Området omkring søen er fredet. Man kan se flere spor efter vulkansk aktivitet fra langt tilbage i tid. Fra 20 km til 40 km uden for hovedstaden findes varme kilder (Tsenheriin Haluun Us & Shivert).

Arhangai Aimag har mange historiske monumenter. Nogle af de mest seværdige er stenstøtter i Hashaat området med uiguriske eller tyrkiske inskriptioner. Disse stenstøtter blev rejst mellem 500-tallet og 700-tallet til ære for den tyrkiske hersker Bilgee Khan og hans bror Kül Tegin. En anden seværdighed er ruinerne af en uigur khans hovedstad i Hotont området.

Ved Bayantsagaan findes en sten med inskription. Ved Taihar Chuluu, som ligger mellem Tsetserleg og Bayantsagaan ligger en stor klippeformation med inskription på. Man kan her tale om antikkens grafiti.

Over 70 % af provinsen er dækket med græsland til græsning og høproduktion. 16 % dækkes af skov. Provinsens hovederhverv er husdyravl. Især holder hyrderne yak og hainag (blanding af yak og ko), som udgør op til 40 % af provinsens husdyrhold. Begge dyrearter klarer fint højtliggende landskaber.

Provinsens hovedstad Tsetserleg er smukt beliggende. I udkanten af byen ved foden af bjerget Bulgan Uul ligger et stort gammelt kloster, Zayayn Gegeenii Huree, som mirakuløst har overlevet den stalinistiske ødelæggelseskampagne af templer og klostre i 1930'erne. Måske overlevede det, fordi man gjorde det til et museum. Klosteret blev grundlagt i 1586 og udbygget i 1679, så det voksede fra 1 til 5 tempelhaller.

Der kan have været op til 1000 munke i dets storhedstid. Med den genopståede interesse for religion, bruges dele af klosteret til religiøse ceremonier og tempeltjeneste. I 1990'erne var der omkring 100 munke.